Stævne i Hamburg
Ous.
En lille opdatering fra stævneholdet som i weekenden tog turen til Hamborg for at deltage i Hamborg Open 2018.
Som ved alle andre store internationale stævner var niveauet højt. Men som altid tog alle vores elever udfordringen op med højt løftet hoved og flot karate… Og skal man snakke niveau var det tydeligt at vi hæver vores for hver gang vi går på tatamien, og springet til de store klubber bliver mindre og mindre.
Når man nu vælger at tage turen til Tyskland er det ikke svært at mærke, at det i høj grad er lige så meget turen i sig selv, som selve målet der tæller hos de unge mennesker. ( Nu er slik jo ret billigt i Tyskland, og mon ikke alle var forbi en eller anden form for bordershop 🙂
Ikke desto mindre blev der kæmpet med alt hvad de havde, og Oskar valgte i al ydmyghed at hente en flot sølvmedalje hjem i klassen u10. ( Bronze i Berlin, Sølv i Hamborg… hmmm gad vide hvad det bliver næste gang…. ingen pres selvfølgelig) 🙂
Justina håbede at komme i opsamling, da det pludselig gik op for hende at hun ikke havde fået vist sin bassai dai, og sandelig så… hun kom i opsamling, kiggede vantro på mig: men nu vil jeg ikke ind igen ……??? WTF….. Ind med tøsen…. og BUM
5-0 til Justina over en tysk kæmper med bassai dai….. selvfølgelig…. Hun formåede også at få flag i næste med Jion, som hun aldrig har prøvet til stævner før…. stærkt…
Det kan måske lyde forkert at man i karate kan yde en holdindsats, men det er lige nøjagtigt hvad alle opnåede med den uendelig støtte de viser hinanden… Tillad mig at komme med et eksempel: Efter aftensmad fredag spørger jeg alle eleverne ” Hvem vil GÅ med mig tilbage på hotellet, fremfor at køre ?” Dyb tavshed… Faktisk kiggede de på mig som talte jeg russisk….. En enkelt vælger så at sige… ok jeg vil gerne gå tilbage… og vupti skulle alle gå… Nu var det så mig der lignede et stort spørgsmål……… Amalie kiggede trøstende på mig….: “Det er sammenholdet der kalder Jesper” WOW god stil unger..
Tak for en dejlig weekend med god karate, god stemning og ikke mindst god opbakning fra de mange medrejsende forældre, der igen velvilligt stiller sig til rådighed med biler, godt humør og tja ikke mindst .. deres børn..
Tak til Sempei Claes og Shihan Jackie for at tage den lange tur for at coache og gøre det trygt og godt for alle eleverne..
OUS
Sølv til Oscar