Hamborg Open 2023

Hamborg Open har tidligere været et stævne vi skød sæsonen i gang med i februar
måned, men meget vand og virus er løbet gennem åen siden.
Så det var med spænding at vi skulle tilbage til Hamborg og se om det stadig var et
stævne af ret højt niveau som tidligere. Det skulle det vise sig at være.
Nu er der jo ingen stævner uden udfordringer, og Hamborg var ingen undtagelse.
Her skulle dog primært være den test alles gps systemer blevet udsat for i forsøget
på at finde frem til overnatning. Class Hotel var valgt ud fra den forholdsvis korte
afstand til hallen samt muligheden for parkering. Belært af tidligere ture til
Hamborg vidste vi at det ikke nødvendigvis gjaldt om at komme så tæt på hallen
som muligt, når nu alle var i bil.
Herefter var udfordringen selve hotellet. OMG
Ændringer lavet via booking.com i ugen op til var på magisk vis forsvundet, på trods
af adskillige telefonsamtaler med både booking og selve hotellet. Morgenmad før
Kl 8 ??? NEIN…
Forståelse for at vi rent faktisk havde dokumentation for ændringerne, både
godkendt af booking og hotellet ?
NEIN.
Ja det er jo så en af de situationer hvor man står og mangler en VVS’er.
I know lige nu giver det absolut ingen mening, men hæng lige i . Nej der var ikke
sprunget et vandrør.
Det der var tættest på at springe var muligvis en vene i venstre tinding der i rent
trods synes det kunne være mega fedt at give den stædige receptionist følelesen af
at hun også fik en på opleveren. Så et lille kolaps der midt i kaos havde sgu været
bare lidt fedt.
Nuvel tilbage til VVS’eren som her var repræsenteret af Jakob. Som VVS mand har
Jakob igennem mange år oplevet kunder på ALLE måder, og har der igennem
opbygget en form for magisk trick, der gør at han ender med at få overtaget, og
dernæst sin vilje.
Så fra NEIN til morgenmaden før 8 ( trods heftig debat via mail i en uges tid)

Så var der da morgenmad kl 7 😊😊 tak for at skrue det rigtigt sammen.
Efter længere tids tovtrækkeri, mente den kære receptionist at de alligevel kunne
huse os med lidt ændringer.
Tysk effektivitet består så i nærmest ikke at have plads til os til at over halvdelen af
vores bestilte to mandsværelser rent faktisk var 3 mands værelser.
Men den mulighed var aldrig blevet tilbudt, heller ikke på booking…… Aaaamen
altså. Så masser af plads.
Gameday:
Op til morgenmad kl 7 og så afsted.
Herfra burde det køre, men ak. Sportdata oplyser forkert adresse til hallen, så vi
kører da lige panikkeren fra morgenstunden……… arghhhhhhh
Men når enden er god…………….
Hallen var lidt udfordrende at komme rundt i da man skulle hele vejen rundt for at
nå tatamierne på modsatte side. Det gav lidt coach udfordringer men vi kom i land.
Niveauet var højt og enkelte af vores kæmpere kom i nogle vilde grupper, men gav
den alt hvad den kunne trække. God stil og flot karate som altid.
Enkelte tog den rigtig langt og det blev til hele 3 medaljekampe, som alle gav
bronze.
Tillykke til
Dean
Aleksander
Anna
Både Aleksander og Anna var faktisk a point med puljevinderne og missede kun
finalekampen på den teknikalitet at den laveste af de fjernede point var lavere end
modstanderens. Soooo clooose
Thomas blev sat på sin til dags dato største coachopgave da Aleksander af
uforklarlige årsager var blevet afløst af en anden i hans bronzekamp??? How?????
Det lykkedes dog til sidst at få den rigtige kamp på gulvet.

Tak til alle medrejsende og coaches for en god tur til Hamborg Open 2023.

Loading