DM 2019

Se billeder allernederst på siden.

DM i 2019 blev en fantastisk oplevelse for både udøvere og heppekor (læs forældre og søskende)

Aldrig har Amager Gensei Ryu taget så mange medaljer med hjem fra et DM.
Hjertelig tillykke til alle!

Medaljer eller ej – at få lov at stå på tilskuerrækkerne og at se jer alle – hver og en yde jeres allerbedste – var en ren ære.

Der var lejet 2 sommerhuse ca. en halv times kørsel fra Gråkjær Arena. Det ene var en gammel færgekro med pool og aktivitetsrum med plads til 45 overnattende. Her blev alle stævnebørn/unge indlogeret og derefter blev der fyldt op med voksne. Resten af de voksne sov i det lille sommerhus.
Hvis vi ikke var i stævnehallen og hive medaljer hjem, var vi samlet i det store sommerhus med masser af hygge og sjov.
Der blev både serveret brunch og hjemmelavede burgere af de fantastiske forældre.

Alt i alt – endnu engang en uovertruffen godt planlagt tur i fantastisk selskab!                                                                                                    (Webmaster)

Den detaljerede udgave

af Cheftræneren for stævneholdet
Læn dig godt tilbage med en kop kaffe eller hvad du nu finder dig til rette med, for årets referat fra DM er lidt længere end normalt.
 
 
DM 2019 HOLSTEBRO:

Årets DM løb af staben i weekenden 3.-5 maj 2019.
Stævnet alle glæder sig til og træner målrettet op imod.

Men lad os nu starte ved begyndelsen… nemlig for 6 måneder siden.

Belært af sidste år hvor klubbens DM delegation bestod af knapt 40 individer: kæmpere, coaches, familie osv, stod det klart…. Vi skulle være tidligt ude.
Også i 2018 blev DM afholdt i Holstebro hvor vi sidste gang fik frataget vores reservation af barakkerne i sportscenteret for at få plads til dommere og officials.

SÅ hvad skal der ske? Der er hostels, hoteller, vandrehjem mv…. men hov…. Hvad med Oddesund Færgekro? Kæmpe sommerhus med plads til ca 40 ?? (swimmingpool, sauna – you name it)
En hurtig udregning viste at prisen for overnatning ved 40 pers. ville blive ca. det samme…. Uhhhhh bare vi nu kan få 40 med….. beslutning taget – vi tager chancen…

Tilmeldinger blev lagt ud, og vupti……. Så er den klaret……øhhhh dvs. ny udfordring: 60 TILMELDINGER!!!…
Claus hvad har du skrevet i invitationen??? All inclusive??

Nuvel løsningen blev blot endnu et sommerhus et lille kvarter fra Oddesund Færgekro.
Med kadetter der skulle op allerede fredag havde vi overnatninger fra tors-søn, så man ikke skulle køre 4 timer og så være frisk nok til at give den fuld skrue. AK nej det betød for flere af deltagerne, at de måtte have en dag fri fra skole.. I kan nok selv regne ud hvordan det blev modtaget!!!!!

Ca. 30 mødte op allerede torsdag, klar til at indtage Thyholm. Poolen blev nærmest indviet før bilerne var tømt.. surprice……
Nuvel til hallen fredag eftermiddag. Det var tydeligt at mærke koncentrationen gøre sit indtog i vores teenagere, da de blev mere og mere stille jo tættere vi kom på kamptid.

Oh yeah – we are back!…. Den stille summen, den obligatoriske kilden i maven, og udsigten til alle tatamierne, dommerne og ikke mindst den imponerende hal, der virkelig var sat op til at møde Danmarks bedste. En hal der de kommende dage ville emme af stemning, spænding, angst, kampråb og sveddampende kæmpere i alle aldre.
Det kan ikke beskrives…. Og vi er KLAR.

Velvidende om at de bedste er her, viste vores kadetter og vores junior at, Amager Genseiryu Karate-Do Kai er klubben der er på vej frem….Og resultaterne udeblev heller ikke… omend det ikke blev til medaljer i individuel kata, havde vi en kæmper som var i bronze kamp…. Ooooog det var så den kadet som havde fødselsdag på selvsamme dag… ohhh jo – når man fylder 14 år på dagen, så er man kadet.  
Så efter at lagt øre til i mega laaaaaaang tid, ”de er ældre og mere erfarne, de kan og ….”
Super god stil af alle vores kadetter og vores junior.

Og lad os da afslutte dagen med at skrive klub historie… Vores team kata piger kadet/junior kæmpede sig til klubbens første team kata DM medalje, Bronze. WOOOOP.
Oppe imod de største klubber i Danmark viste pigerne, at vi er her for at blive………

Tilbage i Thyholm på Oddesund Færgekro, godt trætte, blev der lagt planer for lørdagens to kumite kæmpere. Og her tænker de fleste nok – hmmmm hvor mange står op og støtter når der kun er to, på lørdag?Tja… Det der gør karate så specielt i vores klub er, at ALLE klubkammerater står tidligt op og tager med i Gråkjær Arena for at støtte de to kæmpere, der bravt kæmpede i kumite… (lad det lige stå klart at det er inkl. Alle vores teenage kaér, som ifølge alle forskere har totalt nedbrud i frontallappen) vi bryder alle grænser.

Det er det vi kan … VI STÅR SAMMEN..

Men det er ikke kun sammenholdet omkring vores kæmpere, der gør klubben til en klub i særklasse….. næææ det er også forældrene. En samlet flok af tja… (nej kan ikke finde ordet for det findes vist ikke for +35 års mennesker der bare sparker r….. ) Der var sørget for brunch med æg , bacon, pølser og det hele, da kæmperne var færdige lørdag… ( Se den opmærksomme forælder ville her stille spørgsmålstegn ved hvordan det kan være der er så mange uddannede kokke forældre til børn på stævneholdet ???? ) hmmmmm ikke alt er et tilfælde……. Så vi mangler en elektriker, og en murer, så hvis du har de fornødne egenskaber, er jeg ret sikker på at du har et barn der gerne vil gå til stævne … (det er gas men I kan tage det).

Nuvel med næsten en hel lørdag til rådighed stod det hurtigt klart hvad den skulle gå med. Poolen tænker de fleste, jovist den blev flittigt brugt, MEN en ting overskyggede..
Shihan Jackie tog kampen op med ungerne, både i bordtennis og billard. Hvem kan slå karatemesteren??? De stod i kø for at tage kampen op. En dag med sammenhold og sjove games.

Og så stod vores skønne kokke for hjemmelavede burger til aftensmad….
Tidligt op søndag skulle vi sige farvel til vores ”hjem”. Man var lige blevet vant til at være en stor familie.

Men søndag var dagen hvor vi havde flest kæmpere oppe, i både kata og kumite.
Og med 6 tatamier blev det en travl dag….
Som så mange gange før kunne det slet ikke hænge sammen uden vores store piger. (Ja David – du er stadig en af de store piger 🙂 )
De sørgede for at alle kæmpere var varmet ordentligt op til den store dag, på trods af at de gik glip af nogle deres holdkammeraters præstationer, sørgede de for at de næste kæmpere var klar.
Vi ser andre klubber stille op med kæmpere, der ikke har coaches, eller opbakning i opvarmning. (vi måtte sågar underskrive kata kort for kæmpere fra andre klubber, grundet mangel på coaches)
Det gør det ikke kun lettere for coaches der står i kampområdet, at vide kæmperne kommer ind og er klar. Det er et helt VANVITTIGT signal om, hvor godt sammenholdet er. De større tager sig af de mindre, selvom de hellere ville ind og se hvordan de klarer sig i kamp…….
Det er jer der viser vejen, og det kan vi som klub kun være mega stolte af.

At vi så af ukendte årsager stadig har en lille udfordring….. Jeg synes at have gjort det HELT klart…. INGEN MØDRE I KAMPOMRÅDET! Nok en kamp vi kommer til at kæmpe med ALTID.
Og nej det er ikke en ” rasmus modsat” til MeToo, men der sker noget med børn når de ser tårerne i mødrenes øjne……… Når vi er på kampområdet er det VORES børn, og de klarer det så meget bedre uden forældre… (bevares, skønt at se I lever jer ind i kampen, men der bliver snarligt afholdt ”Mødre til stævnebørn” kursus i dojoen 🙂 )

Søndag blev en VILD dag, med spænding til bristepunktet og SÅ mange tæt på finalepladser. Vi havde flere debutanter i kumite som viste virkelig god stil, og kæmperne gjorde alle både sig selv og klubben kæmpe ære…
Og jeg ved godt i alle sidder og venter på bling bling.. og jo det blev faktisk til hele 9 bronze medaljer til årets DM. Det er faktisk helt vildt……. (vi havde også flere i medaljekamp )

Efter en lang weekend i fantastisk selskab, kunne man træt og glad se det jyske landskab glide forbi, mens et uundgåeligt smil breder sig med tanke på hvor velsmurt en ”maskine” vi kan være på trods af det vanvittige antal mennesker.

En KÆMPE TAK skal lyde til alle der var med til at gøre DM 2019 til en uforglemmelig weekend for både kæmpere og familier.
Ingen nævnt ingen glemt..

Og ikke så snart er vi landet før planlægningen af de næste stævner er i gang.

Vi ses i hallerne.

OUS.

  • DM 2019
    DM i Holstebro

Loading